Sommersolhverv

Midsommer – Skt. Hans

Skt. Hans bål - Midsommer
Skt. Hans bål

I den milde lyse nat er lyset nu så stærkt at det gennemtrænger mørket. Alle skovens skjulte ånder kan i denne magiske nat ikke skjule sig i mørket – så i denne nat er de synlige for alle dødelige.

Så det er natten for Elvermøder – lygtemænd.
Den fæle mosekone brygger i mosen og prøver med sine langpatter at indfange dig.
Hvis du ikke vogter dine skridt ender du dine dage i et hed uendelig elskovsfavn i den dybe mose.
I denne nat er naturens kræfter ni gange så stærke som alle andre nætter.

Dette er det magiske øjeblik for indsamling af trylleurter.
Lidt pilekvist samlet ved vand giver dine ønsker kraft.
Den hemmelige flyverøn, der aldrig har rørt jorden med sine rødder, vil beskytte dig og holde alt ondt fra din dør.
Selv skattevæsenet blot du sætter dem på kors over brevkassen – ellers sættes de over kors over døren.

Spis lidt hyldeblomst – hun holder sygdom og sult fra døren.

Men frem for alt er det den helt rigtige dag at bade i kilderne.
Kildevand på kroppen Skt. Hans aftens dag og nat giver dig sundhed, kærlighed og styrke i året der kommer og er du syg vil dine sygdomme flyde bort med vandets rislen.

Du kan sove ude denne nat på de magiske steder. Høje og kilder er kraftfulde og fulde af væsener, der vil forstyrre din søvn men give dig sandhedsdrømme og klare dit sind så du går styrket ind i fremtiden.