Kyndelmisse

2. februar

Dybt fra sin hule vender Moder Jord blikket opad. Hendes kræfter baner vejen til foråret. Fra jordens dybde sender hun ormene på vandring til muldlaget. Hun hvisker til træemes safter, der langsomt trænger op i de sorte træer.

Lyset er vendt tilbage, det lever og får os til at håbe på forår.Kulden knuger jorden, renser den og får stenene til at gro.

Det er kyndelmisse med lys og kulde. Denne dag er gudinden Brigittes. Hun hører jordens kalden og bringer os inspiration, poesi, kærlighed og kunst. Det er visionemes tid. Med jordens opstigende kræfter følger nye ideer og fantasi, der kan farve foråret med styrke. Det er tiden for planlægning af foråret.

Denne dag er en af heksenes gamle sabbatfester. Brigitte er månegudinde og inspirerer kvindekraft, poesi, lægedom, lys og ild.

Festens farve er hvid – lysets farve.

Alteret smykkes med egegrene eller egebark svøbt i hvidt klæde.

Egen er visdommens træ – træet for styrke og løfter. En skål med jord. jord er frugtbarhed, din grobund, det fysiske, der bringer dine visioner og drømme til virkelighed.
Duften er månens og længsel efter forår: rose, myrra og jasmin.

Lav en lysmeditation

Lad lysets og jordens kræfter åbne dig for visioner, inspiration og fantasi.
Efter ritualet kastes egen i rindende vand, flyder bort og vil på sin rejse fylde dig med inspiration. jorden deles ud og kan i et hvidt klæde bæres om halsen eller opbevares på alteret.

Jorden vil fylde dig med forvandlingens varme forår.